Valgprogram


Hovedpunkter til KV-17

  • Demografi / Befolkningssammensætning / Alder og etnicitet
  • Ældreområdet / Seniorer kontra Ældre
  • Børn og Unge / Skoler / Institutioner
  • Kommunens udbygning
  • Infrastruktur / Veje / Bus / Privattrafik
  • Økonomi / Budget 2018
  • Aktivt fritidsliv / Foreninger
  • Beskæftigelse / Erhverv - Venstre ser gerne flere arbejdspladser i Vallensbæk
  • Boligbyggeri / Byfortætning
  • Kommunikation/Information kontra Dialog

Kan vore folkeskoler gøres bedre? - Ja da, men helt så ringe er det nu ikke i Vallensbæk, om end der er ting, vi skal og kan gøre bedre.

Heldigvis er der da også rigtig mange forældre, lærere og elever der oplever, at Vallensbæk har nogle ganske fortræffelige skoler. De fysiske rammer er i top, ikke mindst sammenlignet med de fleste andre kommuner. - Eleverne er glade for deres skole og forlader den med gode forudsætninger, for at komme videre i uddannel-serne. Vi har som et særsyn, en ganske stor andel af elever, der vælger Erhvervsuddannelser pga. god rådgivning i udskolingsforløbet.

Vi har fået en Skolereform, (med Socialdemokraterne som oplægsholder) og den har givet skolerne større medbestemmelse. Men skolerne er stadig underlagt de overordnede politiske målsætninger, og det giver uden tvivl udfordringer i såvel planlægning som udførelse. - Tanken med "sammenlægning" af vuggestuer/børnehave og skoler med fælles overordnet ledelse af Distrikslederen (tidl. skolelederen) var bl.a. at få bedst mulig sammen-hæng og samspil for børnene, lærerne/pædagogerne. - Det er lykkedes i stor udstrækning, men det kræver også positiv indstilling og vilje fra alle parter, for at få et sådant projekt godt implementeret.

Samtidig kom der krav om "inklusion". Et i sig selv lidt skræmmende navn, men meningen var nok god nok. Ingen skulle holdes ude, men være en del af fællesskabet. Det har givet større udfordringer end forudset, og tiden er inde til at revurdere forholdene. Er den "inkluderede" elev, bedst tjent hermed, og hvad tjener klassen som helhed bedst? - Er opgaven differentieret indlæring hhv. undervisning eller er der en opgave med at holde ro i klassen, som følge af urolige elementer og desværre nok også mobning? - Vil en to-lærer ordning være løsningen eller vil et helt andet alternativt tilbud være den rigtige løsning? 

- Svaret må ligge hos klassens lærere, skoleledelsen og skolebestyrelse, men også i samarbejde og dialog med den/de enkelte forældre. En ting er dog for mig helt givet, nemlig at det ikke er rimeligt at en enkelt elev kan "tyrannisere" en klasse ved sin adfærd. Her fejler systemet, hvis vi tolerer sådant, hvor vi i stedet burde sætte ind med hjælp til den/de pågældende elever, formentlig under andre faciliteter. - Den overordnede kommunale økonomi kan umiddelbart let sætte en grænse, men det er en opgave vi må og skal kunne løse!

Vi har stor tillid til ledelserne på skolerne såvel som til lærerne. De gør deres arbejde ud fra de givne forud-sætninger, og min opfattelse er, at samarbejdet på de enkelte skoler fungerer ganske fint ud fra disse forudsætninger.

Så kommer vi til spørgsmålet om antal klasser og klasse-kvotienter. Det er i enighed besluttet i Kommunalbe-styrelsen, at den maksimale klassekvotient er 28 elever pr. klasse. - Et i og for sig skræmmende højt antal, og heldigvis er gennemsnittet også nede på ca. 22,3 elev pr. klasse. - Nu er gennemsnit jo ikke en målestok, der kan bruges til så meget, så vi ser gerne, at vi kan arbejde hen mod en klassestørrelse på 22-24 elever som maksimum. - Det giver bare en masse udfordringer. Vi har ikke lokaler nok, og hvis vi opdeler 2 klasser på f.eks. 26 elever i hver, bliver det til 3 klasser a 17-18 elever. Det hænger ikke sammen, så vi må "tvangsflytte" elever til en anden skole. - Er det en vej frem? ....... ???? 

Den formentlig allerstørste udfordring er, at vi ikke kan bygge os til mere skolekapacitet! - Alt er disponeret og udbygget. - Og såvel konservative (C) som socialdemo-krater (A) buldrer løs for at få opført flere boliger.

- Så hvor skal den næste skole, de næste børneinsti-tutioner placeres?

 20/11-2017 Niels Jørgensen


Kan vore folkeskoler gøres bedre? - Ja da, men helt så ringe er det nu ikke i Vallensbæk, om end der er ting, vi skal og kan gøre bedre.

Heldigvis er der da også rigtig mange forældre, lærere og elever der oplever, at Vallensbæk har nogle ganske fortræffelige skoler. De fysiske rammer er i top, ikke mindst sammenlignet med de fleste andre kommuner. - Eleverne er glade for deres skole og forlader den med gode forudsætninger, for at komme videre i uddannel-serne. Vi har som et særsyn, en ganske stor andel af elever, der vælger Erhvervsuddannelser pga. god rådgivning i udskolingsforløbet.

Vi har fået en Skolereform, (med Socialdemokraterne som oplægsholder) og den har givet skolerne større medbestemmelse. Men skolerne er stadig underlagt de overordnede politiske målsætninger, og det giver uden tvivl udfordringer i såvel planlægning som udførelse. - Tanken med "sammenlægning" af vuggestuer/børnehave og skoler med fælles overordnet ledelse af Distrikslederen (tidl. skolelederen) var bl.a. at få bedst mulig sammen-hæng og samspil for børnene, lærerne/pædagogerne. - Det er lykkedes i stor udstrækning, men det kræver også positiv indstilling og vilje fra alle parter, for at få et sådant projekt godt implementeret.

Samtidig kom der krav om "inklusion". Et i sig selv lidt skræmmende navn, men meningen var nok god nok. Ingen skulle holdes ude, men være en del af fællesskabet. Det har givet større udfordringer end forudset, og tiden er inde til at revurdere forholdene. Er den "inkluderede" elev, bedst tjent hermed, og hvad tjener klassen som helhed bedst? - Er opgaven differentieret indlæring hhv. undervisning eller er der en opgave med at holde ro i klassen, som følge af urolige elementer og desværre nok også mobning? - Vil en to-lærer ordning være løsningen eller vil et helt andet alternativt tilbud være den rigtige løsning? 

- Svaret må ligge hos klassens lærere, skoleledelsen og skolebestyrelse, men også i samarbejde og dialog med den/de enkelte forældre. En ting er dog for mig helt givet, nemlig at det ikke er rimeligt at en enkelt elev kan "tyrannisere" en klasse ved sin adfærd. Her fejler systemet, hvis vi tolerer sådant, hvor vi i stedet burde sætte ind med hjælp til den/de pågældende elever, formentlig under andre faciliteter. - Den overordnede kommunale økonomi kan umiddelbart let sætte en grænse, men det er en opgave vi må og skal kunne løse!

Vi har stor tillid til ledelserne på skolerne såvel som til lærerne. De gør deres arbejde ud fra de givne forud-sætninger, og min opfattelse er, at samarbejdet på de enkelte skoler fungerer ganske fint ud fra disse forudsætninger.

Så kommer vi til spørgsmålet om antal klasser og klasse-kvotienter. Det er i enighed besluttet i Kommunalbe-styrelsen, at den maksimale klassekvotient er 28 elever pr. klasse. - Et i og for sig skræmmende højt antal, og heldigvis er gennemsnittet også nede på ca. 22,3 elev pr. klasse. - Nu er gennemsnit jo ikke en målestok, der kan bruges til så meget, så vi ser gerne, at vi kan arbejde hen mod en klassestørrelse på 22-24 elever som maksimum. - Det giver bare en masse udfordringer. Vi har ikke lokaler nok, og hvis vi opdeler 2 klasser på f.eks. 26 elever i hver, bliver det til 3 klasser a 17-18 elever. Det hænger ikke sammen, så vi må "tvangsflytte" elever til en anden skole. - Er det en vej frem? ....... ???? 

Den formentlig allerstørste udfordring er, at vi ikke kan bygge os til mere skolekapacitet! - Alt er disponeret og udbygget. - Og såvel konservative (C) som socialdemo-krater (A) buldrer løs for at få opført flere boliger.

- Så hvor skal den næste skole, de næste børneinsti-tutioner placeres?

 20/11-2017 Niels Jørgensen